Byvandring: otte stop i den gamle bydel

Byens gadenet er gammelt. Fund og Fortidsminder skriver om kulturarvsarealet, at «det middelalderlige gadeforløb er til dels bevaret langs Grønsund med parallelle gader, der er indbyrdes forbundet med stræder der også forbinder havn og torv». Trap Danmark siger det kortere: Stubbekøbing har bevaret den middelalderlige struktur i bymidten.

Det kan man gå. Ruten herunder starter på Torvet, går vest ad Vestergade til parkeringspladsen ved hallen, tilbage over Torvet og ud ad Grønnegade og slutter nede på havnen. Det er cirka 3 km. Halvanden time er passende, hvis du standser og kigger ind gennem portene.

1. Torvet og kirken

Kirken ligger på Torvet 5. Skibet er romansk, og koret er i overgangsstil. De romanske dele er af kridtsten med tegl brugt dekorativt, resten er af røde munkesten. Kilderne er uenige om alderen, og det er en strid, der er værd at kende, hvis nogen fortæller dig, at byen er 850 år gammel. Se teksten om byens alder og teksten om kirken.

Kig op ad tårnets vestside. Øverst i den gamle mur sidder jerncifrene 1790. Det år bevilgede statskassen 1000 rdlr. til en ny tårnafslutning, fordi tårnet blev anset for et vigtigt og uundværligt sømærke.

Rundt om Torvet står tre huse med årstal. Rådhuset fra 1859 til 1860 er tegnet af Vilhelm Tvede og fungerer i dag som kulturhus, brugt af 11 lokale foreninger. Præstegården fra 1862 er også Tvedes. Borgerskolen fra 1850 er tegnet af tømrermester A.C. Rasmussen og var posthus fra 1907 og det meste af 1900-tallet. Midt på pladsen står bronzebusten af Frederik 7., opstillet i 1870.

2. Vestergade 16, Trojels Gård

Gå vest ad Vestergade. Nummer 16 er byens ældste fredning. Slots- og Kulturstyrelsens tekst lyder: «Forhuset (1700-tallet).» Fredet 1919.

Huset er ikke museum, og der står intet i kilderne om offentlig adgang. Det er en facade, du ser fra fortovet.

3. Portene i Vestergade

Fortsæt vestpå og læg mærke til portene. Trap Danmark skriver, at de store købmandsgårde lå netop langs Vestergade. Foreningen Liv i Stubbekøbing beskriver, hvad portene førte ind til: «Portene førte ind til de bagvedliggende gårdspladser med baghuse. Her kunne være købmandshandel, heste og kvæghandel, slagtervirksomhed, bryggeri, pottemageri, pibemager, og forskellige andre håndværk.»

Pibemageren er ikke tilfældig. I 1700-tallet havde byen to specialer, kridtpibefabrikation og pottemageri, og produkterne blev afsat i store dele af Danmark. Det står der mere om i teksten om kridtpiber og købmandsgårde. Handelshuset P.W. Wulff i Vestergade blev grundlagt i 1801 og handler stadig.

4. Vestergade 43, museet

Nummer 43 er byens anden fredning i selve byen. Teksten lyder: «Forhuset (1847 vistnok af H. Thrane).» Fredet 1954. Her ligger Stubbekøbing Museum, egnsmuseum for byen og omegn, med blandt andet en skolestue, en stue fra 1890 og Nordeuropas største samling af vægte.

Museet har skiftende åbningstider. Tjek stubmuseum.dk, før du regner med at komme ind.

5. Parkeringspladsen ved hallen

Gå videre vest ad udfaldsvejen til parkeringspladsen ved Stubbekøbing Hallen. Det ser ud som en helt almindelig p-plads, og det er byvandringens kraftigste stop.

I 1994 blev der her registreret 900 m2 af en hidtil ukendt middelalderlig kirkegård. Ved udgravningen fandtes mindst 45 grave, hvor hovedparten af skeletterne er tydeligt deforme. En tredjedel er børnegrave. Det er Skt. Jørgensgården, byens spedalskhedshospital, som omtales i 1481 og blev nedlagt i 1542. Kapellets bygning er markeret i asfalten på parkeringspladsen. Liv i Stubbekøbing oplyser, at der i alt blev hjemtaget skeletmateriale fra 60 individer, og at området skønnes at have rummet mindst 100 begravelser.

Storstrøms Amts kulturmiljøregistrering understreger, at kirkegårdens østlige halvdel er bevaret. Der ligger altså stadig grave under fladen. Læs mere i teksten om Skt. Jørgensgården.

6. Grønnegade

Gå tilbage over Torvet og fortsæt øst ad Grønnegade. Gaden er Vestergades fortsættelse, og den er karrébebygget som resten af hovedstrøget. Her er også porte.

Navnene har flyttet sig. Bering Liisberg sammenlignede i 1912 Resens kort fra ca. 1675 med kortet i Frederik 5.s Atlas fra 1754 og fandt, at strækningen fra Torvet til Farverstræde hed Nørregade, mens den videre mod øst hed Knivsmedgade. Farverstræde hed Kragstræde, Havnegade hed Bybrostræde, og Klokkerplads hed Kirkestræde. To af de gamle stræder er helt væk: Lavshusstræde er i dag kloak, og Battesstræde mod øst er forsvundet.

Liv i Stubbekøbing forklarer, hvorfor de to hovedgader løber parallelt: de følger de gamle kystlinjer mod syd og nord.

7. Havneplads 2, stationsbygningen

Drej ned mod havnen. Havneplads 2 er den gamle stationsbygning, opført 1910 til 1911 af arkitekt H.C. Glahn, blank rød mur, helvalmet rødt tegltag og hovedindgang under en kraftig rundbue. Trap noterer, at Stubbekøbing og Nysted fik særligt store bygninger sammenlignet med banens øvrige, standardiserede stationer.

Banen lukkede 31. marts 1966. Derefter blev bygningen ombygget til politistation og retsbygning, en funktion den havde indtil 2005. Den oprindelige ventesal har siden 2017 lagt lokale til Stubbekøbing Vinhandel. Nord for bygningen ligger havnebanens skinner stadig mellem brostenene, og i den østlige ende af det gamle stationsterræn står en faldefærdig remise af træ. Hele historien står i teksten om jernbanen.

8. Havnen og udsigtstrappen

Havnen er delt i Vestre Havn og Østre Havn og rummer både lystbåde og erhverv. Guldborgsund Kommune driver lystbådehavnen og beskriver den som den første eller sidste større havn fra Østersøen, man kan sejle direkte ind i fra Grønsund. Der er legeplads, grillplads og shelter. Havnekontoret træffes på 51 74 01 09.

Ved færgelejet ligger udsigtstrappen med udsigt over Grønsund og Bogø. Den står på Stubbekøbing Museums liste over seværdigheder. Byggeår og bygherre har vi ikke kunnet finde i nogen kilde, så det står her uden årstal.

Den høje kornsilo på havnen er 56 meter og indgår i Projekt 4850. Der er planer om et udsigtspunkt på toppen, men man kan ikke komme op i siloen i dag. Gå ikke derhen efter udsigt.

Herfra sejler færgen til Bogø i sommersæsonen, og herfra går overfarten, der i århundreder var hovedvejen mellem Sjælland og Falster. Se teksterne om færgestedet og om Marie Grubbe, der boede ved det gamle færgested syv kilometer øst for byen.

Vil du videre

Genforeningsstenen fra 1920 står ikke på ruten. Den blev rejst i det, der dengang var byparkens vestligste grænse, og står i dag på campingpladsen på Gl. Landevej 4. Den har en historie om en by, der ikke ville betale, se teksten om genforeningsstenen.

Lystanlægget langs Dosseringen blev anlagt i 1880'erne og rummer mindesten for overlærer R.C. Andersen og betonskulpturen To menneske af Lise Ring fra 1973. På Dosseringen 3 ligger motorcykel- og radiomuseet og Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv, der har åbent torsdag 14 til 17 og efter aftale.