Spring til indhold
Stubbekøbing 4850 · Nordfalster

Færgestedet

Dengang hovedvejen gik over Grønsund

Overfarten ved Stubbekøbing var i århundreder hovedfærdselsåren mellem Sjælland og Falster. Først da Farøbroerne åbnede i 1985, blev færgen den turistrute, den er i dag.

Grønsund er sundet mellem Falster mod syd og Bogø og Møn mod nord. Det er 1 til 2 kilometer bredt, med dybder omkring 20 meter, og navnet kendes fra omkring 1186 i formen Gronesund. I sejlskibstiden var det en vigtig genvej mellem Østersøen, Smålandshavet og Storebælt.

Det er også det stykke vand, alle skulle over, hvis de skulle fra Sjælland til Falster. I dag kører man over Farøbroerne uden at tænke over det. Indtil 1900-tallet var der ingen anden vej end en båd.

Overfartssted siden middelalderen

Trap Danmark beskriver Grønsund Færgested på Falsters nordøstlige hjørne som overfartssted til Møn siden middelalderen. Der blev udskibet træ og landbrugsprodukter, der lå et betydeligt skanseanlæg, og der var lodseri. Det var altså ikke bare en færge. Det var et anlæg med militær og navigatorisk betydning ved et sund, som al trafik mellem øerne skulle passere.

Færgen mellem Hårbølle på Møn og Næs, 7 km øst for Stubbekøbing, omtales første gang i en kongelig anordning fra 1661, men den er ældre end omtalen.

Grønsund Færgegård

På Gl. Færgevej 6 ligger Grønsund Færgegård. Stuehuset er opført i 1731 som afløser for Borrehuset, der lå på stedet fra 1705 til 1731. Rejsestalden kom til omkring 1860, og den fortæller sit eget: her holdt folk ind med heste og vogn og ventede på at komme over.

Fra 1826 til 1923 blev færgefarten drevet af Det Classenske Fideikommis, den store godsstiftelse på Østfalster. Fra 1910 blev ejendommen desuden brugt som feriebolig for københavnere. Trap Danmark skriver, at færgefarten fra færgegården ophørte i 1941 og 1942 efter anlægget af Bogø-dæmningen og Mønbroen.

Anlægget blev fredet i 1950. Fredningslisten for Guldborgsund Kommune beskriver det kort: «Gammel Færgevej 6. Grønsund Færgegård 2. Stuehus (1731 og senere) og rejsestalden (ca. 1860). Fredet 1950.»

Marie Grubbe sad ved færgen

I Borrehuset boede adelsdatteren Marie Grubbe, som Dansk Biografisk Leksikon sætter til ca. 1643 til 1718. Fra 1706 var hun enkedronning Charlotte Amalies vedfoged med bolig her, og med ret til færgedrift. I 1711 fortalte hun Ludvig Holberg, at hun var langt lykkeligere i ægteskabet med færgemanden Søren end som statholderens fornemme gemalinde. J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe udkom i 1875. Af huset er kun grundsten tilbage, beskyttet under jord og græs, og der står en mindesten ved vejen.

Dampbåden og de tre ruter

I slutningen af 1800-tallet var der dampfærge fra Grønsund Færgegård på Møn-siden til Stubbekøbing. Fra omkring 1897 til 1917 sejlede dampbåden S/S Bogø ruten Bogø ved Lindebroen, Møn ved Grønsund Færgebro og Falster ved Stubbekøbing. Det var i praksis en bus på vandet med tre stoppesteder. I 1929 overtog Præstø Amt færgefarten mellem Møn og Falster.

Så flyttede vejnettet sig. Da Dronning Alexandrines Bro gjorde Møn landfast med Sjælland, blev den gamle rute overflødig, og overfarten blev flyttet til Bogø til Stubbekøbing. Dæmningen mellem Bogø og Møn stod færdig samme år.

Kilderne er uenige om årstallet. Trap Danmark skriver: «I 1940 blev der etableret færgeforbindelse til Bogø.» Dansk Wikipedia skriver 1943 og knytter det til Dronning Alexandrines Bro. Trap skriver desuden selv om Grønsund Færgegård, at færgefarten derfra ophørte i 1941 og 1942. Der er altså tre årstal i spil hos to kilder, og de er ikke bragt i overensstemmelse noget sted.

Fra hovedvej til turistrute

Færgen blev ved med at være rigtig trafik længe efter krigen. Skiftet kom i 1985, da Farøbroerne åbnede med frakørsel til Bogø og Møn. Fra den dag kunne man køre mellem Sjælland og Falster uden at vente på nogen. I 1996 blev færgefarten indskrænket til sommerperioden og én færge.

Det er værd at holde fast i, når man står på kajen i dag: overfarten er ikke en attraktion, der er blevet opfundet til turister. Det er resten af en hovedvej.

M/F Ida

Færgen hedder Ida og er opkaldt efter amtmand Wechselmanns datter i Præstø. Hun er en træfærge, bygget på Stege Skibsværft i 1958 og 1959, og hun er en af Danmarks ældste træfærger i drift.

Ida i tal

1958 til 1959
Bygget på Stege Skibsværft. 120 tons, 30 meter lang, 8,13 meter bred.
98 og 12
Plads til 98 passagerer og 12 biler.
Propeller i begge ender
Hun behøver ikke vende. Motoren er en 3-cylindret Alpha-diesel på 154 kW.
Ca. 7 mio. kr.
Gennemgribende renovering påbegyndt i 2008 og ført frem til 2013. Skibsbevaringsfonden støttede med 1,64 mio. kr.
Ca. 35.000
Passagerer om året, plus omkring 4.000 biler og 12.000 cyklister.

Ida overgik til sommerdrift i 1998. Rederiet drives i dag i et tværkommunalt samarbejde mellem Guldborgsund og Vordingborg kommuner sammen med foreningen Idas Venner, der blev stiftet i 2005 og har omkring 600 medlemmer. Det gør den til en af de største foreninger i de to kommuner tilsammen.

Sejlplan og takster ændrer sig fra sæson til sæson. Tjek dem hos Idas Venner eller hos Vordingborg Kommunes havneafdeling, før du planlægger en dag efter dem.

Nyhedsbrev

Hvad sker der i byen?

Få besked når der er marked, havnedag, koncert eller generalforsamling. Et brev når der er noget at fortælle, ikke oftere.

Vi bruger kun adressen til nyhedsbrevet, og du kan framelde dig når som helst.