Marie Grubbe, adelsfruen der endte som færgekone

Syv kilometer øst for Torvet ligger Grønsund Færgested på Falsters nordøstlige hjørne. Her gik overfarten til Møn, og her lå indtil 1731 et lille hus, der hed Borrehuset. I det hus boede en kvinde, som var født ind i adelen og døde som færgekone. Hun hedder Marie Grubbe, og hun er den person fra egnen, flest danskere har læst om uden at vide, hvor hun boede.

Vejen til Borrehuset

Dansk Biografisk Leksikon sætter hendes leveår til ca. 1643 og juni eller juli 1718. Hun havde været gift med statholderen, altså placeret så højt i samfundet, som en kvinde kunne komme på den tid. Hun endte i et hus ved en færgeoverfart sammen med Søren Sørensen Møller.

Fra 1706 var hun enkedronning Charlotte Amalies «vedfoged» med bolig i Borrehuset ved Grønsunds færgested. Til stillingen hørte ret til færgedrift og muligvis kro. Det er værd at holde fast i, hvad det betød dengang: overfarten over Grønsund var hovedfærdselsåren mellem Sjælland og Falster. Alle, der skulle den vej, kom forbi hendes dør. Læs mere om stedet i teksten om færgestedet ved Grønsund.

Holbergs besøg i 1711

I 1711 flygtede Ludvig Holberg fra pesten i København. På den rejse besøgte han Borrehuset. Det, hun fortalte ham, er grunden til, at historien har overlevet i over 300 år: hun sagde, at hun var langt lykkeligere i ægteskabet med Søren end som statholderens fornemme gemalinde.

Det er en sætning, der vender hele tidens rangorden på hovedet, og den blev sagt af en, der kendte begge dele indefra. Holberg skrev om mødet, og siden har historien haft sit eget liv.

Fire forfattere, én kvinde

Ludvig Holberg, Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen og J.P. Jacobsen har alle skrevet om Marie Grubbe. J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe udkom i 1875 og er den version, de fleste kender. Alle fire forfatteres tekster er fri af ophavsret og kan læses i dag uden at betale nogen.

Det er sjældent, at en enkelt person trækker den slags spor gennem dansk litteratur, og endnu mere sjældent, at det sker uden at personen selv har skrevet et ord. Vi kender hende gennem andres tekster, og de tekster er ikke enige om, hvad slags menneske hun var.

Hvad der er tilbage på stedet

Borrehuset lå på stedet fra 1705 til 1731. I 1731 blev det nuværende stuehus opført som afløser for huset, og omkring 1860 kom rejsestalden til. Tomten efter Borrehuset blev genfundet ved en udgravning i 1941.

Læg mærke til, at stenen selv er i strid med Dansk Biografisk Leksikon. Stenen skriver, at hun boede der fra 1705. Leksikonet skriver, at hun fik bolig i Borrehuset fra 1706. Det er ét år, og det er sådan set ligegyldigt for historien, men det er værd at vide, hvis man står foran stenen og undrer sig.

Færgegården i dag

Ejendommen hedder Grønsund Færgegård og har adressen Gl. Færgevej 6, Grønsund, 4850 Stubbekøbing. Adressen er kontrolleret i Danmarks Adressers Web API og ligger i postnummer 4850.

Færgegården er ikke et museum, og der står intet i kilderne om offentlig adgang til bygningerne. Regn med at se dem fra vejen. Mindestenen står derimod ved vejen og er til for at blive læst.

Hvorfor det er en historie værd at kende

Fortællingen om Marie Grubbe bliver ofte fortalt som et fald: adelsdatteren, der endte i fattigdom ved en færgeoverfart. Den eneste udtalelse, vi har fra hende selv, siger det modsatte. Hun fortalte Holberg, at hun var lykkeligere ved Grønsund end i det liv, hun havde forladt.

Om hun mente det, kan ingen afgøre i dag. Men det er hendes egne ord, gengivet af en mand, der havde siddet over for hende, og det er mere, end vi har fra de fleste mennesker i 1700-tallet.