Banen der levede af sukkerroer

Det tog 32 år at få banen. Det første initiativ blev taget i Stubbekøbing i 1879, men der var hverken opbakning eller penge nok. I 1897 samlede en kreds af lokale kræfter sagen op igen og fik godkendt en linjeføring og en del af finansieringen. I 1904 blev forslaget behandlet i Folketinget, i 1907 blev det anbefalet af privatbanekommissionen, og med loven af 27. maj 1908 var banen endelig hjemme. Koncessionen blev givet 5. november samme år.

Selskabet hed Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen. Forkortelsen SNNB bruges af jernbanen.dk og Dansk Jernbane-Klub, mens formen SNNJ også ses lokalt.

Åbningen i to omgange

Sydstrækningen kom først. Den 8. december 1910 kørte det første tog mellem Nykøbing og Nysted med indbudte gæster, og fra den 13. december var der normal drift med fire tog i hver retning. Hele banen, altså også strækningen op til Stubbekøbing, blev indviet 25. maj 1911 med ekstratog, taler og festmiddag.

Fra Stubbekøbing havnestation gik toget via Horbelev, Karleby, Egebjerg og Sønder Ørslev til Nykøbing. Storstrøms Amts kulturmiljøregistrering fra årene 2000 til 2004 beskriver desuden Åstrup Station, Karleby Station ved landsbyen Eget og Egebjerg Station med forsamlingshus.

Roerne, der holdt banen kørende

Stubbekøbing var ikke selv nogen roeby. Roerne kom ind i byens historie via skinnerne: transporten af sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing var en af banens vigtigste indtægtskilder. Persontrafikken var allerede ved at slippe op. Den 27. maj 1961 ophørte persontrafikken på Nysted-strækningen.

Samme år stoppede sukkerfabrikken i Nykøbing med at modtage roer med tog. Det var det økonomiske knæk. Uden roerne var der ikke nok tilbage at køre for. I 1965 besluttede generalforsamlingen enstemmigt at nedlægge hele banen, og den 31. marts 1966 lukkede den.

Stationen med tre liv

Endestationen ligger på Havneplads 2. Den blev opført i 1910 og 1911 og er tegnet af arkitekten H.C. Glahn: blank rød mur, helvalmet rødt tegltag og hovedindgang under en kraftig rundbue. Trap Danmark noterer, at Stubbekøbing og Nysted fik særligt store stationsbygninger sammenlignet med de øvrige, der var standardiserede. Man kan se det på bygningen. Den er bygget til en by, der forventede sig noget af banen.

Så fik den to liv mere. Efter nedlæggelsen i 1966 blev banegården bygget om til politistation og retsbygning, en funktion den havde indtil 2005. Og siden 2017 har den oprindelige ventesal lagt lokale til Stubbekøbing Vinhandel. Samme rum, tre formål, 115 år.

Hvad der ligger tilbage i landskabet

Banen er væk, men den er ikke usynlig. Der er stadig konkrete ting at gå hen og se på.

• Skinnerne på havnen. Nord for stationsbygningen ligger havnebanens skinner stadig mellem brostenene. Havnebanen var den korte stikbane ned til sporet langs kajen.
• Remisen. I den østlige ende af det tidligere stationsterræn står en faldefærdig remise af træ.
• Stien. Godt en halv kilometer af tracéet er bevaret som sti ud til Stubbekøbing Skytteforenings klubhus.
• Gadenavnet. Der er en gade i 4850, der hedder Jernbanestien, og en, der hedder Jernbanevej.
• Resten af strækningen. Dansk Wikipedia skriver, at alle stationsbygninger på banen er bevaret, at flere vejstrækninger følger det gamle tracé, blandt andet 4 km af Østersøvej, og at omkring 5 km er bevaret som stier.

Selve stationsterrænet var større, end man tror i dag. Sporplanen havde fire spor, hvoraf de to havde perron, og de blev samlet i en drejeskive lige øst for stationsbygningen. Der var sidespor til kulgård og remiser, svinefold, varehus samt side- og enderampe. En stor del af terrænet lå på opfyldt areal ude i Grønsund. Storstrøms Amt registrerede i årene omkring 2000 foruden stationsbygningen et velbevaret rødmalet pakhus, en remisebygning og en ældre rødmalet værkstedsbygning.

Banen efterlod sig også et vandområde. I 1911 blev sporet ført tværs over mundingen af Noret, den gamle naturhavn øst og syd for byen. Efter lukningen blev tracéet til sti, og Noret blev til boldbane og rensningsanlæg.

Banen, der aldrig kom

Der var også en anden bane på tegnebrættet. I den store jernbanelov fra 1918 indgik et forslag om en nordfalstersk jernbane fra Stubbekøbing over Nørre Alslev til Guldborg. Den blev aldrig realiseret. Havde den været bygget, ville byen have haft to baner at miste i 1960'erne i stedet for én.